Alle nyheder

Begivenhed

Stor tak til Claus Larsen Sempai for 20 år i spidsen for Præstø Karate Klub

Efter to årtier som den drivende kraft i Præstø Karate Klub har Claus Larsen Sempai valgt at indstille sit virke som underviser og leder.

Det er Claus’ eget ønske at trække sig tilbage nu, og Jundokan Danmark/Norge ønsker at udtrykke den dybeste taknemmelighed for det store arbejde, han har lagt i klubben gennem de sidste 20 år.

Claus har været en dedikeret leder, der har brugt utallige timer i dojoen for at forme og udvikle klubben til det, den er i dag. Hans engagement har haft stor betydning for både eleverne og organisationen som helhed.

For at markere afslutningen på denne æra og som tak for den mangeårige indsats, overrakte Chefinstruktør Jørgen Dybdal Shihan et certifikat og en gave til Claus ved en højtidelighed i Jundokan Danmark/Norge.

Klubben kører videre Selvom Claus nu træder tilbage, er fremtiden for Præstø Karate Klub sikret. Pr. 1. januar 2026 er den daglige ledelse overdraget til Ronnie Raún Stokholm (4. Dan) og Kornelia Raún Stokholm (2. Dan), der fører klubben videre.

Endnu engang en stor tak til Claus Larsen Sempai for indsatsen.